Nogle steder hedder det medlemskort. Andre steder sæson- eller årskort, men fælles for kortene er, at de udløser rabatter. Udover entréen kan der f.eks. være penge at spare på varer i butikken og besøg hos andre attraktioner, når I har årskort. Ofte betyder årskortet også, at du kan springe billetkøen over og gå direkte ind.
De fynske oplevelsesudbydere samarbejder på kryds og tværs, så har du årskort til f.eks. Naturama i Svendborg, kan du samtidig få rabat hos Vikingemuseet Ladby eller andre afdelinger af Østfyns Museer.
Enkelte kulturinstitutioner tilbyder også eksklusive tilbud til dem med kort – f.eks. Brandts i Odense, der har særarrangementer for medlemmer.
For os hos Fyn for børn er det dog ikke pengene, eksklusive arrangementer eller den sparede tid ved indgangen, der er det vigtigste argument for at købe et årskort. Vores erfaring er nemlig, at det er årskortet, der kan være årsagen til, at man kommer ud og får nye oplevelser med børn på Fyn.
Nedenfor har vi samlet fordele og priser på kortene fra en række fynske attraktioner og kulturinstitutioner.
PS: Mange reklamerer med deres nyhedsbrev som en medlemsfordel, men det kan man jo få tilsendt under alle omstændigheder, så vi har valgt at udelade nyhedsbrevet i listen over fordele ved at købe et års- eller medlemskort.
NATURAMA:
Hvad: Årskort
Pris: 199 kr.
Almindelig entré: Voksen 110 kroner, børn (0-17 år) gratis. I skoleferier er prisen 140 kroner for voksne.
Hvad får du?
– Gratis adgang til Naturama for kortindehaver et år fra indmeldelsesdagen
– Gratis adgang til Fjord&Bælt et år fra indmeldelsesdagen
– Gratis adgang til familiekoncerter
– 10 procent rabat på udvalgte varer i Naturamas butik
– 10 procent rabat på mad og drikkevarer i Naturamas café
– Særlige klubtilbud i butik og café
– Foredrag til rabatpris hos Naturama og Fjord&Bælt
– Rabat på opgaver
Giver også rabat til:
– 10 procent rabat på entréen på Østfyns Museer
– 10 procent rabat på entré til voksne (12år +) og juniorer 8-11 år i Gorilla Park. Forudsætter online booking.
Læs mere om årskort til Naturama
FJORD&BÆLT
Hvad: Årskort
Pris: 199 kroner for voksne og 99 kroner for børn
Almindelig entre: 110 kroner for voksne og 50 kroner for børn (3-17 år). I skoleferier er prisen 140 kroner for voksne og 60 kroner for børn.
Hvad får du?
– Gratis entré til Fjord&Bælt
– Gratis entré til Naturama for kortindehaver
– Gratis adgang til alle Fjord&Bælts fire familie-koncerter (Kamæleon Koncerter)
– 10 procent rabat på køb af varer i Fjord&Bælts butik
– Rabat på alle foredrag hos Fjord&Bælt og Naturama
– Gratis velkomstpakke
Giver også rabat til:
– 15 procent rabat på entréen ved DAZA-medlemmer (bl.a. Odense Zoo, Knuthenborg Safaripark, Givskud Zoo m.fl.)
– 20 procent rabat på entréen til Østfyns Museer (Nyborg Slot, Vikingemuseet Ladby, Johannes Larsen Museet m.fl.)
– 25 procent rabat på entréen til Odense Bys Museer (Den Fynske Landsby, Møntergården, H.C. Andersens Hus m.fl.)
Læs mere: om årskort til Fjord&Bælt
EGESKOV SLOT
Hvad: Sæsonkort
Pris: 300 for voksne, 150 for børn (4-12 år).
Almindelig entré: Dagsbillet for voksen: 180 kr. og barn (4-12 år) 95 kr.
Hvad får du?
– Gratis adgang til hele sæsonen på Egeskov (dvs. 22. april – 23. oktober)
– Gratis adgang til julemarkedet på Egeskov i november
– Gratis adgang til Sankthansaften, de fire årlige Open by Night (inkl. koncerter) samt events som f.eks. traktortræk, temadage, LUMINIS, Falck Dag m.m.
Giver også rabat til:
– 50 procent rabat på dagsbilletter til Odense ZOO i 2016
– 50 procent rabat på dagsbilletter til Sommerland Sjælland i sæson 2016
– 50 procent rabat på dagsbilletter til Fårup Sommerland i sæson 2016
– 50 procent rabat på dagsbilletter Knuthenborg Safaripark sæson 2016
Læs mere: om sæsonkort til Egeskov Slot
ODENSE BYS MUSEER
Hvad: Medlemskort til Museumsklubben Odense Bys Museer
Pris: 395 kroner.
Almindelig entré:
– Den Fynske Landsby: Voksne 60 kroner, i sommersæsonen (27/6 til 14/8) 85 kroner. Børn (under 17 år) gratis.
– Fyrtøjet: Alle (fra 3 år): 80 kroner – i skolernes ferier dog 95 kroner.
– H. C. Andersens Hus: Voksne: 95 kroner, børn (under 17 år): gratis. Billetten giver samme dag adgang til H. C. Andersens barndomshjem.
– Møntergården: voksne 50 kroner. Børn (under 17 år) gratis.
– Carl Nielsens barndomshjem: Voksne 30 kroner. Børn (under 17 år) gratis.
– Mediemuseet: Voksne 45 kroner, børn og unge: gratis.
– Carl Nielsen Museet og Thriges kraftcentral: Fri entre
Hvad får du?
– Gratis entré med ledsager til Odense Bys Museer. ( Der er ikke fri entré til arrangementer, hvor der kræves ekstra gebyr som f.eks. H.C. Andersen Festspillene i Den Fynske Landsby.)
– Gratis årbog
– Ca. 10 årlige eksklusive medlemsarrangementer
– 10-20 procent rabat på bøger fra Forlaget Odense Bys Museer i museumsbutikken
– 2 årlige medlemsudsendelser med information om kommende arrangementer
– 25 procent rabat til Odense Bys Museers aktiviteter med Folkeuniversitetet i Odense
– Tidligere udgaver af årbogen kan købes for 100 kr. pr. stk.
Giver også rabat til:
– 25 procent rabat på entré til Danmarks Jernbanemuseum (gælder for kortholder, dvs. 1 person).
– 25 procent rabat på entreen til Naturama og Fjord&Bælt.
Læs mere: om medlemskort til Odense Bys Museer
ØSTFYNS MUSEER:
Hvad: Medlemskort til Museumsforeningen for Kerteminde og omegn
Pris: 250 kroner. For par (med samme adresse) 400 kroner.
Almindelig entré: Voksne 80 kroner. Børn (under 18 år) gratis.
Gyldighed: Et kalenderår.
Hvad får du?
– Gratis adgang til alle Østfyns Museer
– Gratis adgang for ledsager til alle Østfyns Museer
– Gratis modtagelse af årsskriftet Cartha
– Gratis modtagelse af Museumsinfo
– Invitation til museumsforeningens årlige udflugt
– Rabatter på udvalgte varer og arrangementer
Giver også rabat til:
– 50 procent rabat på adgang til Faaborg Museum
– 50 procent rabat på adgang til Brandts
– 50 procent rabat på adgang til Clay
– 20 procent rabat på adgang til Fjord&Bælt
– 20 procent rabat på adgang til Naturama
Læs mere: om medlemskort til Østfyns Museer
ODENSE ZOO
Hvad: Basis årskort
Pris: Voksne 380 kroner, børn (3-11 år): 225 kroner.
Almindelig entré: Voksne: Mellem 150 og 190 kroner – afhængig af sæson. Børn (3-11 år) 85-95 kroner – afhængig af sæson.
Hvad får du?
– Gratis entre til zoo 365 dage om året.
Giver også rabat til:
– 25 procent rabat til Planet Shark (dog ikke på gebyr) (Åbner på Odense Havn til efterårsferien uge 42)
– 1 årligt besøg hos Ree Park, Aalborg Zoo, Givskud Zoo og Jesperhus.
• 50 procent rabat på entréen i Borås Djurpark, Hannover Zoo og Dyreparken Kristianssand.
• 15 procent rabat på entré til attraktioner i DAZA (Danish Association of Zoos and Aquaria), f.eks. Den Blå Planet, Knuthenborg Safaripark og Fjord&Bælt
Læs mere: om basis årskort til Odense Zoo
BRANDTS
Hvad: Medlemskort – Klub Brandts
Pris: 300 kroner. Pensionister og studerende 200 kroner.
Almindelig entré: Voksne 85 kroner, børn under 18 år gratis (undtagen ved den årlige sanseudstilling). Fri entré for alle hver torsdag fra 17-21.
Gyldighed:
Hvad får du?
– Gratis adgang med ledsager til udstillinger
– 50 procent rabat på udstillingskataloger
– 20 procent rabat på varer i Brandts Butik
– Invitationer til åbninger
– Månedlige medlemsarrangementer
Giver også rabat til:
– 50 procent på entré til CLAY, Faaborg Museum og Johannes Larsen Museet.
Læs mere: om medlemskort til Brandts